Vejledning til indberetning af årsrapporter i klasse B og C til Erhvervsstyrelsen ved brug af Regnskabs Special

Før du påbegynder indberetning af regnskabet skal du sikre dig følgende:

  • At der eksisterer en PDF fil, af det regnskab som der fysisk (eller digitalt) er blevet underskrevet af ledelse, dirigent, revisor og evt. bestyrelse.

    ***Bemærk at det er ikke et krav at den PDF fil der indsendes til Erhvervsstyrelsen indeholder de fysiske underskrifter. Men du som indsender, er ansvarlig for at der forelægger en fysisk underskrevet årsrapport (underskrifter kan også være digitale ved brug af et program til at underskrive digitalt i såsom Penneo). Vi fordrer altid at den PDF fil der indsendes indeholder fysiske eller digitale underskrifter.

  • At der er dannet en XBRL fil på baggrund af den PDF fil, som er underskrevet. (Klik her hvis du har brug for hjælp til konvertering af dine filer til XBRL format.)
  • For at lette indberetningen til Erhvervsstyrelsen, er det en fordel at lægge henholdsvis PDF fil og XBRL fil i en særskilt mappe lokalt på din computer.

Processen for indberetning af årsrapporter i klasse B og C til Erhvervsstyrelsen ved brug af Regnskabs Special er følgende:

  1. Åbn en internetbrowser og gå til hjemmesiden: https://indberet.virk.dk/myndigheder/stat/ERST/Regnskab_speciel
  2. Du befinder dig nu på forsiden til indberetning af regnskab ved brug af ”Regnskab 2.0 – Special” Klik nu på den gule knap ”Start”;
indberet.png

3. Du vil nu blive viderestillet til NemLog-In hvor du skal logge ind med dit digitale Nem ID, alternativ t kan du logge på med din digitale signatur, hvis du har sådan en. Log nu ind,

login.png

4. Efter du har logget ind viderestilles du automatisk til Regnskab Specials forside. Her skal du vælge at du ønsker at indberette ved brug af ”indberetning med XBRL fil”. Klik herefter Næste på den blå knap nederst i højre hjørne.

forside.png

5. Du kommer nu til næste side, hvor du skal vælge den XBRL fil, som tilhører den årsrapport du ønsker at uploade (indsende) til Erhvervsstyrelsen. Dette gøres ved at klikke på den mørkegrå knap, hvor der står ”Vælg fil”. 

vælgrapport.png

6. Når du har klikket på ”vælg fil” kommer der et nyt vindue op, hvor du skal vælge den XBRL fil, som du skal indberette (tilhørende den årsrapport du vil indsende). Vælg nu XBRL filen og klik på Åbn (bemærk at filen både kan være en XBRL fil eller en XML fil).

vælgfil.png

7. Du kommer nu tilbage til rapport vinduet. Her vil du nu se at filen er uploadet, og står på samme linje, hvor ”vælg fil” knappen tidligere var. Klik nu på den blå næste knap nederst i højre hjørne.

valgafårsrapport.png

8. Du kommer nu til tredje side hvor du skal finde og indsende din PDF fil, som er den pågældende årsrapport der skal uploades/indsendes til Erhvervsstyrelsen.

I dette vindue kan du også se detaljer fra XBRL filen, som omhandler årsrapporten. Du skal nu klikke på den grå ”vælg fil” knap til højre for teksten ”PDF-udgaven af det ovenfor angivne”. (Vær opmærksom på at der i nogle tilfælde skal gøres yderligere hvis der anvendes eksempelvis §78 eller §112 i forhold til koncern/moder regnskaber.)

indberetpdf.png

9. Nu åbnes der et nyt vindue, hvor du skal finde og vælge PDF filen. Vælg nu PDF filen (som er PDF udgaven af det underskrevne regnskab fra generalforsamlingen) og klik på Åbn. 

vælgpdf.png

10. Nu kommer du tilbage til den tredje side, hvor du nu kan se at der i stedet for ”vælg fil” er angivet filnavnet på den PDF fil, som du ønsker at uploade/indsende til Erhvervsstyrelsen. Klik nu på den blå næste knap nederst i højre hjørne.

 

special.png

11. Du er nu ved det absolutte sidste skridt før årsrapporten indsendes, og derved offentliggøres til Erhvervsstyrelsen. Når du fortsætter herfra er der ingen mulighed for at fortryde.

Vil du gerne kontrollere filerne, kan du klikke på de blå understregede filnavne i midten af billedet. Så vil din internetbrowser hente den pågældende fil ned som du har klikket på og vise den.

Hvis du er sikker på at du vil offentliggøre årsrapporten i form af PDF filen og XBRL filen, skal du nu klikke på den blå ”Indberet årsrapporten” knap nederst i højre hjørne.

(Ønsker du blot at teste indberetningen hos Erhvervsstyrelsen, klik da blot på den blå ”Test af indberetningen” som er ved siden af.)

indberetkorrekt.png

12. Systemet vil nu indberette årsrapporten og et kvitteringsvindue vil dukke op (print eventuelt for god ordens skyld din kvittering ud). Hertil vil indberetter modtage en email fra Erhvervsstyrelsen med en kvittering på at regnskabet er modtaget. Årsrapporten er nu indberettet og offentliggjort