Hvorfor cBrain valgte ParsePort til at håndtere deres ESEF-rapportering

I 2014 blev det obligatorisk at indrapportere i XBRL-format for danske virksomheder. Det betyder, at danske virksomheder har brugt de sidste 6 år på at teste kvaliteten af forskellige XBRL-udbydere, og derfor er vi også ekstremt stolte over, at så mange danske virksomheder vælger ParsePort til ikke bare at håndtere deres XBRL-konverteringer, men også deres ESEF-rapportering.

Danske cBrain er en softwarevirksomhed, der har udviklet programmer, der støtter digitaliseringen af workflows, forretnings- og vidensprocesser siden 2002.

I samarbejde med deres revisor, valgt de ParsePort som deres ESEF-udbyder, og vi har sat os ned med Brian Dahl fra cBrain, for at tale om de tanker der ligger til grund for beslutningen.

Hvad cBrain søgte i en ESEF-udbyder

Selvom alle europæiske børsnoterede virksomheder for tiden afsøger markedet for ESEF-udbydere, så er der stadig en del forvirring omkring, hvad en god ESEF-udbyder skal kunne, hvilket hænger sammen med, at iXBRL-konvertering og ESEF-rapportering er et relativt nyt område.

Nogle udbydere fokuserer på virksomhedernes mulighed for at tage kontrol over mapping og tagging, imens andre tilbyder at håndtere hele processen for deres kunder.

Vi spurgte Brian Dahl, hvad cBrain gjorde sig af tanker, inden de valgte ESEF-udbyder. Hans svar lød: ”En af de ting vi diskuterede meget imens vi gennemgik forskellige løsninger, var selve mappingen. Vi var ikke sikre på hvor meget vi selv ville håndtere, og hvor meget vi gerne ville have vores udbyder til at løse for os.”

Mange virksomheder gør sig de samme overvejelser. Nogle udbydere fortæller dem, at de kun kan sikre sig, at alt er korrekt, hvis kunden tager sig af mappingen, imens andre siger, at udbyderes skal håndtere alt for at opnå et perfekt resultat.

Hos ParsePort er vi fuldstændig klar over, at den bedste løsning ikke er ens for alle, og derfor overlader vi beslutningen om, hvor stor en andel af mappingen de skal foretage, til kunden. På den måde kan de selv vælge, om de vil mappe det hele selv, lade vores eksperter tage sig af det, eller om det skal være en fælles indsats.

Da vi spurgte Brian hvorfor de valgte ParsePort, svarede han: ”Vi ledte efter en udbyder med så meget ekspertise som muligt, så vi var sikre på, at vi kunne få den hjælp, vi har brug for, og med otte års erfaring indenfor XBRL virkede ParsePort som det sikre valg.”

Tre forskellige måder at håndtere mapping

Vi plejer at forklare vores forskellige løsninger med en flymetafor, og det var også sådan vi præsenterede dem for cBrain. Hvis du forestiller dig ESEF-rapportering som at skulle rejse med fly, så er der tre forskellige måder at gøre det på.

Den første måde er at købe en billet, spænde sig fast i sædet og nyde turen. Det er klart den letteste måde at nå frem på. Den anden mulighed er at sætte sig i co-pilot-sædet. På den måde kan man få direkte indflydelse på ruten, men man behøver ikke lære, hvordan man flyver flyet. Den sidste mulighed er at leje et fly, lære at styre det og derefter flyve sig selv til destinationen.

Sådan forholder det sig også med ESEF-rapportering. Du kan lade din ESEF-udbyder håndtere det hele for dig, du kan håndtere mappingen i samarbejde med din ESEF-udbyder, eller du kan købe adgang til programmerne og så klare det hele selv.

Som kunde hos ParsePort kan du vælge den løsning, der passer din virksomhed bedst.

cBrain valgte co-pilot-løsningen, hvilket betyder, at de gav os adgang til deres årsregnskeb i PDF sammen med en Excelfil, der indeholdt tallene fra deres finansielle opgørelser.  Efterfølgende håndterede vi mappingen i samarbejde, og det eneste de mangler nu er at konvertere deres årsrapport til ESEF.

Afslutningsvis spurgte vi Brian, hvad holdet fra cBrain synes om processen. ”Jeg sendte en Excelfil til ParsePort, og derefter gennemgik vi et par af posterne sammen. Det viste sig at være enormt simpelt.”

Del på facebook
Del på twitter
Del på linkedin
Del på google